September 2011

22. september.

Tiden flyver... og pludselig er opdateringerne på hjemmesiden gaaaaamle. Så er det godt, at man har sig nogle aktive læsere i ind- og udland, der kan holde én til ilden. Så tak for det Elisabeth og Grete! ;-)

Den 10. var Mufasa og jeg oppe til LP2 prøve ved DKK i Sæby. Christian, Grete og Kia var med som uvurderlig opbakning. Sommerfuglene fløj rundt i maven... ryggen, halsen, armene, benene. Gad vide om man kan få indopereret is i maven?
Fælles dæk var jeg spændt på om min hund blev liggende efter den første havde rejst sig og den hund ved siden af Muffe pludselig satte sig op, tissede på stedet og bagefter gav sig til at skrabe det i hovedet på Mufasa bagefter. Med ørerne helt omme i nakken og et noget utrygt blik skuffede min Muffe-dreng mig ikke. Han blev liggende - og jeg var SÅ STOLT og GLAD. Første øvelse i hus.

Da vi så skulle i ringen havde jeg et super samarbejde med min hund. Fri ved fod kører Muffe stadig noget sjusket og uopmærksomt, men naturligvis med høj haleføring. Resten går simpelthen så fint. Når øvelsen går i gang er Muffe på og udfører det hele så godt, at jeg efterhånden også kan slappe lidt mere af og rent faktisk nå at nyde det en smule. Mellem øvelserne går vi til ringsiden, for kådt at juble lidt over de veloverstået øvelser.

Naturligvis vil jeg gerne vinde og det er også det, der får gjort mig så nervøs inden vi skal ind. Men det hjælper lidt på det, at jeg beslutter at det vigtigste for mig er, at min hund og jeg får en god oplevelse i ringen. - Og det gjorde vi. - Og det var FEDT! Ved helhedsindtryk på dommersedlen står: Dejligt samarbejde. Glad og arbejdsivrig hund. - Og det er nemlig lige præcis min Muffe-dreng. :-)

Vi ender med en 1. præmiering og en 2. placering på dagen med 200,5 points. Jeg var og er ovenud lykkelig for det fine resultat. - Og så kan vi jo 'poste' en officiel KÆMPE TAK til Grete og Kia for mesterklasse træning og en helt fantastisk opbakning, når sommerfuglene flytter ind i maven. ;-)
 

Lørdag den 23. april.

Så oprandt dagen for den længe ventede (og frygtede) LP1- prøve. Mufasa og jeg havde startnummer 2 og satsede på at de vilde strabadser med en start klokken 10, ville være overstået for vores vedkommende omkring 10.30. Her efter skulle vi så bare slappe af og se på alle de dygtige deltagere resten af dagen.

MEN... sådan gik det ikke. Klokken 10.15 var det en realitet at dommeren havde brændt os af og vores deltagelse stod hen i det uvisse. Nerverne og frustrationen kogte helt over. Havde alle forberedelserne været forgæves?
Vores redningsmand blev vores kære dommer i LP3 og Elite, der simpelthen tilbød at tage hele banden (LP2 og LP1) efter 3'erne og Eliten. En KÆMPE lettelse og taknemmelighed for dommerens velvilje. Nu ventede en laaang dag forude. Klokken lidt i seks blev det langt om længe vores tur og selvom nerverne havde haft rigelig med tid til at lægge sig, ja så sneg de sig sørme ind alligevel.
Lineføringen blev desværre ikke som den kunne være ønsket og i det hele taget havde jeg en frygtelig fornemmelse af hvordan det var gået. Da jeg forlod ringen var jeg overbevist om at vi havde fået en 2. eller 3. plads. Så jeg blev meget forvirret da alle kom hen og sagde, at det var gået rigtig godt. Tanken om en dårlig placering havde jeg dog svært ved at slippe. Jeg havde forberedt mig så meget og så længe og ville også så gerne præstere et flot resultat.

Op til prøven havde jeg kæmpet med Mufasa, der i et svagt øjeblik fra min side, pludselig havde overtaget i vores træning. Han skulle nok selv bestemme om han gad at lave noget og om han overhovedet gad at lave det ordentligt. Da jeg 14 dage før prøven, efter et besøg i Hersom med Grete og Tove, måtte konstatere at min lille søde Muffedreng var ved at rende med føringen, startede en 14 dages intens jagt op på at generobre mig respekten i træningssituationerne fra min hund.
Jeg vidste det var lykkedes da træningen begyndte at gå den rigtige vej igen i dagene op til prøven i Ålborg og sørme om jeg ikke også nåede at løbe gazelleløb, så Muffe kunne løbe fint til udstillingen om søndagen.

Så da vi alligevel kunne hente en 1. præmie med 3. placering hjem i LP1, må jeg indrømme, at jeg var temmelig stolt af mig selv.

Grete lagde sig med Kia på en imponerende 1. placering med 178 pointe. SÅ velfortjent. Det kørte bare i fløde for de to og det så rigtig godt ud. Stort tillykke til tøserne! ;-)

Søndag den 24. april.

Min fødselsdag og udstilling i Ålborg. Jeg synes allerede jeg havde fået den bedste fødselsdagsgave dagen før med Muffes og mit flotte resultat i LP1. Vi skulle op sammen med en enkelt anden hanhund, vi også var i ringen med i Fredericia. Han er rigtig lækker og pelset og Muffe er alt for upelset ;-) og ranglet (endnu) til dommernes smag. Det vidste jeg. Men jeg havde ét mål. Denne gang ville jeg lykkes med at fremvise Mufasa pænt.
Han er super til at stå pænt og blive rørt og bedømt at dommeren. Men løberiet rundt i ringen har jeg aldrig helt kunnet tilpasse min store vovse. Jeg har trippet rundt i ringen som en struds på varmt kul, hvilket har resulteret i en hund der svansede rundt ved siden af mig og lignede en cirkushest med høje knæløft.
Men NU. NU skrev dommeren sidst i bedømmelsen. Flot fremvist. Det lykkedes mig sgu. Og så kan det godt være min hund 'kun' fik Good (ligesom den anden hanhund), men denne gang havde jeg i hvert fald gjort hvad jeg kunne for at præsentere min hund bedst. Og det var en fed følelse. :-)

Lørdag morgen kørte vi til Mariendal, hvor vi skulle være kl. 10. Her skulle vi mødes med seks andre tollere hos Kennelmor Grete, der havde sørget for midlertidigt at importere Mufasas 'farmor' Elisabeth fra Norge.
Elisabeth, som simpelthen er det mest smilende menneske nord for ækvator, skulle afholde et jagtkursus for vores tollere, som havde vidt forskellige udgangspunkter i forhold til jagt-disciplinen.
Men vores dejlige kursusleder guidede os gennem dagen med stor tålmodighed og kompetence. Alle spørgsmål var velkomne og udgangspunktet var hele dagen den enkelte hund.
Virkelig spændende og lærerig dag, hvor der også var mulighed for at iagttage hvordan de andre hunde og deres førere arbejdede.
Dagen blev afsluttet med, at der lynhurtigt blev åbnet en udendørs 'slagterbutik'. Her var et bredt udvalg af fasan, due, ukendelig fugl, kanin og mere fasan. Enhver jagthunds drømmescenarie må man formode. Den kære Muffe-dreng kunne bare ikke være mere ligeglad med de døde, dryppende dyr. Så det med at apportere dødt vildt bliver aldrig nummer 1 på top 10-listen.
Til gengæld kom vi hjem med nogle gode øvelser og så holder vi os til lydighed i første omgang.
Alt i alt en herlig dag i godt selskab, med grin, hygge og godt hjemmebagt brød. Gretes det bedste.
 

DKK udstilling i Fredericia, søndag.

Søndag var det atter tidligt op. Her afholdte DKK international udstilling i Dronningehallen i Fredericia.
Her mødtes vi med Grete og Elisabeth, med Kia. Heidi og Brian med Genie og Tumle, Michelle og Hen rik med Nala og senere stødte Eva og Kristian til, som i dagens anledning havde givet Gaia en slapper efter gårdsdagens jagttræning.

I Mufasas gruppe var vi 8 der skulle op og Muffe og jeg som nummer 8. Så laaang ventetid inden den blev Mufasas tur til at blive befamlet både for og bag og herefter vurderet.
Personligt synes jeg Mufasa så strålende ud. Ganske vidst ikke så meget pels som andre. Men hvorfor også slæbe rundt på ekstra pels, når man nu ser smadder godt ud i det man har? Nå, men mors muffe-dreng stod så pænt og ventede til det blev hans tur og han tog sig ganske godt ud foran dommeren.
Dog endte det alligevel 'kun' med et gult bånd (good) fordi hans handler (moi) åbenbart tripper af sted med sin hund, så hunden tripper med som en anden cirkushest. (Jeg har virkelig noget jeg skal have øvet på der). Trippen til trods synes jeg vores underholdningsfaktor var størst, så det kunne godt have talt op i den svenske dommers bedømmelse, der synes min hund løb lidt 'konstigt'. ;-) Der er dog intet kunstigt (dansk betydning) over Mufasa, som også fik ros for sin flotte farve og sit gode temperament. :-)))
Mor Pia er stolt af sin hund. Han kan jo ikke gøre for, at hun ikke kan løbe ordentligt. Og da vi kom hjem fejrede vi det gule bånd med nyt pivedyr og hundeguffer, for det skal være sjovt at gå på udstilling uanset hvad.

Tumle blev dansk udstillingschampion og lagde tollerringen for sine fødder. Han endte med at vinde en masse. Vandrepokal og adskillige certifikater med sjove ord som BIR og CABIB o.lign. Jo, flere forkortelser man ikke kan udtale jo bedre er det i hundeverdenen, så det var RIGTIG flot. Tro mig.
STORT TILLYKKE til Heidi og Tumle. Virkelig velfortjent.

Genie og Grete løb sig til en excellent og Nala og Grete løb sig til very good og Grete tog lige en tur til med sin egen Kia og fik endnu en flot very good. Tillykke med de flotte resultater. Nu ved vi også hvordan Grete holder den slanke linje. ;-)

... afholdte vores lydighedshold i DKK en uofficiel prøve i LP1. Spændende og lidt nervepirrende på samme tid. :-) Vi var ti hunde der skulle igennem programmet og vi fandt hurtigt ud af, at ventetid er en stor del af sådan en lydighedskonkurrence. Ikke nogen lige til balancegang mellem at holde energi i hunden og samtidig bevare en vis ro.

Men heldet var med os og for første gang i mit liv skulle jeg prøve at gennemføre et lydighedsprogram. Mufasa gjorde mig vældig stolt og vi endte på en delt førsteplads med en hund fra det øvede hold. Vi var begyndere. Så glæden og stoltheden ville ingen ende tage! :-) En stor dag, hvor vi fik en bedre placering end "øvede" holdets border collie. ;-)

Vi fik 163,5/180 point. - Og taget i betragtning af, at det var første gang for os begge, er vi meget tilfredse. Mufasa blev selvfølgelig fejret med fiskefrikadelle til aftensmad.

I dag fylder Mufasa 1 år. Og sikke et år. Vi har helt sikkert vundet i lotteriet - Verdens lykkeligste hundeejere.

Et KÆMPE tillykke til hele Løvernes Konge-kuldet: Leon, Kia, Pumba, Gaia, Nala, Simba, Balloo og vores egen Mufasa.

Du finder lidt fødselsdagsbilleder i Galleriet.

I starten af juli var vi en uges ferie på Fanø. Dejlig ø, med skønt vejr. Her til kan vi tilføje at Fanø er indehaver af en helt fantastisk (læs: måske DK's bedste) hundeskov. Et kæmpe areal med både hede, høj beplantning og tæt lav beplantning. Et paradis for hunde. Her fik vi leget gemmeleg med Mufasa. Han rendte over stok og sten, vi gemte os og så blev der råbt: FINDE! Det varede ikke længe før vi kunne høre på skovbundens lyde, at Mufasa var på vej for at finde os. Høj hale- og lang tungeføring. ;-)

Vi skulle naturligvis også se om vi kunne få ham med i vandet på stranden. Mufasa elskede det, en rigtig vandhund - dog mest så længe han kan bunde. Når han skulle have nogle tiltrængte pauser, var det feriens største udfordring for mennesker og hund, at styre Mufasas hyleri/piveri.

Det var en herlig uge.

Efterfølgende har vi været på besøg i Tornby ved Hirtshals i svigerforældrenes sommerhus. Her tog vi en dag til Skagen og hvem skulle have troet, at det vrimler med tollere og tollerejere i Skagen?

Vi mødte tollerejere fra Norge og nogen, der havde taget turen fra Schweiz med deres fine toller på 12 måneder. De havde fået deres hund fra kennel Yumni (www.yumni-kennel.ch). Vi skulle naturligvis lige ind og tjekke hjemmesiden. Lidt (okay STOR) tollerentutiast er man vel blevet. ;-) Flotte hunde.

TOLLERTRÆF PÅ GRENEN.

Når vi nu var i Skagen, måtte vi naturligvis også en tur helt ud på Grenen og sørme om der ikke også var tollere helt derude hvor vandene mødes. Her rendte vi ind i to smukke damer og deres smilende ejere Lis og Leif. Det var rigtig hyggeligt.

Så bliver det faktisk ikke bedre at være hund. Vand, strand og sand på begge sider og to lækre tæver, hvor af den ene var i løbetid. Mufasa var en glad toller! :-)))

Det er enormt hyggeligt, at rende ind i andre tollerejere. Det er som om man deler et usynligt slægtskab og hundene bliver også så glade. Herligt, herligt. Dejlige oplevelser.

... og der er billeder af det hele i galleriet. :-)

Tillykke til Mufasa og hans søskende som i dag bliver 9 måneder gamle og officielt kan rykke op i juniorklassen. :-)

Så har det stået på Verdensudstilling i Herning og certifikatudstilling i Vildbjerg henholdsvis torsdag og fredag d. 24. og 25. juni.

To meget forskellige, men store oplevelser.

Verdensudstillingen havde vi store forventninger til rent oplevelsesmæssigt. De blev da også indfriet på to vidt forskellige måder. Her var crème de la crème inden for hundeverdenen, alt fra den almindelige entutiastiske deltager (os), til den alvorlige, til den nørdede, til den voldsomt seriøse ambitiøse, til den skræmmende hunde entutiast.

Der var boder med dørmåtter, spisestel, dimser og dutter, tasker, musemåtter, penalhuse, punge, håndklæder, sæbepumper... you name it, med alverdens hunderacer som motiver.

Tilgengæld var den svenske dommer, der skulle dømme vores race en absurd, skuffende oplevelse med bedømmelser og bånd, der fløj i alle mærkværdige retninger. Efter nærmere research på nettet, ser det da heller ikke ud som om, nævnte dommer nogensinde har dømt racen før, og så er det måske ikke så mærkeligt.

Med lommerne fyldte med flippede souvenirs kørte vi noget slukøret hjem fra Herning. Mufasa fik en bedømmelse, der hedder 'lovende' og blev nr. 3.

VILDBJERG var straks en bedre oplevelse. Vi havde dejligt vejr og humøret skulle, koste hvad det ville, bare være i top. :-) Her gik det også straks meget bedre. Mufasa fik bedømmelsen 'særdeles lovende' og blev nr. 2. Juhuu! Endelig lidt pay-off på alle vores forberedelser. Vi havde en dejlig dag, og kunne køre glade og tilfredse hjem igen. Dejligt!

Begge dage har vi været i forrygende godt selskab med skønne KENNEL-MAMA GRETE ;-), nordens sejeste, kønneste og mest smilende FARMOR ELISABETH, to dygtige tollerelskende amar'kanere HEIDI og BRIAN, og farmor Elisabeths humørfyldte veninde Gøril. Verdens bedste backing-group! Tak for al jeres opmuntring og gode selskab. ;-)

Det betød, at vi for første gang også kunne hilse på Mufasas far Emil. Nøj, for en dejlig toller-fyr. Han fulgtes med Mufasas halvsøster Lynx, som er en bedårende 'lille' toller.

En KÆMPE, KÆMPE oplevelse de sidste par dage uden sidestykke. Tjek billederne fra begge arrangementer i galleriet.

Den seneste halvanden måneds tid har vi intenst øvet ringtræning, så vi kunne være klar til World Dog Show i Herning. Hver søndag har vi tilbragt nogle timer sammen med supertræner Grete. Helt uvurderligt. Tak for din hjælp! :-) Samtidig har vi trænet nogle lydighedsøvelser. Det har bare været herligt.

Her ud over har vi hver mandag været til ringtræning i DKK Viby. Så nu er der efterhånden håb forude. :-)